Hvornår er det god terapi, og hvornår er det ikke?

Ved du hvad, man ved reelt nok, at ikke to mennesker er ens, så derfor er det ikke garanteret, at bare fordi en terapiform har påvist gode resultater enten videnskabeligt eller blot med positive tilbagemeldinger, at så vil det også virke på dig – eller den næste person.

Måske skal der en meget specifik dosis terapi til, måske skal det kombineres med andet terapi eller medicin, måske skal det være mere regelmæssigt eller med større mellemrum for, at det gavner på lige dig specifikt.

Det er jo netop, apropos medicin, samme resultat og årsag til, at der ligger sådan en lang indlæggelses-seddel i ens medicinpakke, fordi man skal informere om de symptomer, som der er set eller testet – og måske kunne du komme til at udvise nogle, der endnu ikke var kendte.

Problemet kan også være, at man ikke er god til at lytte til ens krop, eller man ikke kan beskrive symptomerne godt nok til ens læge, så man kan få den rette henvisning til en behandler med terapi eller må prøve igen og igen for at finde det, der virker for en.

Endnu et problem er måske, at den, der skal analyse en og afsøge, hvor problemet selv ligger, er syg, så der er tale om, at man måske har brug for psykoterapi som det her: https://rejsenhjem.dk/

Hjernen kan nemlig have svært ved at acceptere, at det er den selv, der er i stykker, så den leder efter fysiske skavanker eller udefrakommende årsager, så den ikke kan vende blikket indad i figurativ forstand.

Her handler det om hurtigst muligt at søge hjælp, hvis man oplever psykisk ubalance eller vedvarende ubehag, som man ikke kan sætte en finger på med det samme.

Hellere handle hurtigt end for langsomt, for du ville jo hellere ikke vente med at besøge din læge eller skadestuen, hvis dit ben var forstuvet eller lignende.