Oil Pulling – hvad er det, og hvordan kan det forbedre ens sundhed?
Sundhed er et af de helt hotte emner for tiden. Det gør, at der hele tiden kommer nye trends og ideer til, hvordan man kan forbedre sin sundhed. En af dem er det såkaldte ”oil pulling”. Der findes endnu ikke et dansk ord for det. Men oil pulling går ud på, at man som den første ting om morgenen tager en skefuld kokosolie i munden og skyller den rundt i munden i alt fra 10 til 20 minutter. Grundet den kemiske sammensætning i olien skulle det ”trække”giftstoffer ud af munden og dermed have en udrensende effekt. Man siger, at man gerne skal gå med olien i ca. 20 minutter, da det er den tid, det tager for alt blodet at passere gennem munden, og på den måde får man mest ud af den udrensende effekt. Når man er færdig med olien, spytter man den ud i skraldespanden og børster sine tænder som normalt.
Er det sundt?
Der er mange bud på, hvordan kokosolien kan forbedre ens helbred og overordnede sundhed. Først og fremmest skulle det være med til at sikre en god mundhygiejne og dermed synligt hvidere tænder. Det skulle også styrke gummerne, give bedre ånde og mindske sandsynligheden for huller og karies. Samtidig gør den udrensende effekt, at oil pulling virker dæmpende på inflammation og har en positiv effekt på lever og nyrer.
Virker det?
Oil pulling har endnu ikke nogen dokumenteret effekt, men der er mange brugere, der rapporterer om god effekt. Fx er der mange, der oplever, at deres tænder bliver synligt hvidere, og at de har færre problemer med tænderne. Der er dog ikke forsket nok i det, til at man kan fastslå, om det er sundt og effektivt eller ej. Men uanset hvad kan det være en idé at prøve det og mærke på egen krop, om man synes, at det gør en forskel.