Nogle metoder til at nå realistiske helsemål
Drop mirakelkure. Skyd usunde fremgangsmåder lige i hovedet, og lad være med at tro på, at Rom blev bygget på én dag – her er dén rette måde at opnå dine mål med velvære og at komme i form.
Du kender garanteret de der “før- og efter-billeder”, hvor en person i en mat baggrund og med nedadvendt mundvige er tydeligt fedladen, har hår på ryggen, og ser specielt ikke særligt sundt ud; på efter-billedet har vedkommende næsten skiftet hudfarve, ser selvsikker ud, har solbriller på (?) og er omgivet af lækre piger.
Du kan næsten ud fra beskrivelsen regne ud, at den slags billeder er manipulerede, men der findes bestemt reelle billedcollager af en art, men du skal huske på, at selvom det tager dig få sekunder at dechifrere de billeder, så skal du tænke på tiden fra før- til efter-billedet.
Det er SÅ nemt at blive demotiveret af den slags billeder, og pludselig nærmer sommeren sig om få uger, og du skal måske også snart på date.
Her er det SÅ vigtigt også at understrege, at mirakelkure ikke findes. Du kan ikke leve af vand alene, og selv hvis du motionerede konstant og spiste ingenting, ville det gøre din krop så stor skade til, at man næsten kan argumentere for, at det ville være sundere for dig at blive i din nuværende “form”.
Men det er faktisk enkelt at nå sine realistiske mål for, hvordan man gerne vil tage sig ud: Det handler om tålmodighedens dyd.
Læg et motionsprogram for dig, der starter i det helt milde, hvis du starter fra nul; giv dig selv en kur, der ikke pludselig knækker dig sammen.
Kroppen er faktisk hurtigt til at vænne sig til nye ting – specielt de sunde – så når du langsomt overgår til at leve sundere, så vænner kroppen sig til det.
Sæt delmål, som du vil opnå med en deadline på, indtil du når dit endemål – men slå ikke dig selv i hovedet, hvis ikke alt går lige op hver gang.