Lydbøger – når du elsker en god fortælling

15 maj 2019
Astrid Pedersen
Lydbøger - når du elsker en god fortælling

Lydbøger er nu om stunder langt mere gennemarbejdede, og holder generelt en højere kvalitet såvel hvad angår teknik som oplæsningsteknik, end før i tiden. Samtidig er markedet for lydbøger (eller audio books som de også kaldes) eksploderet inden for de seneste år. Hvor man før i tiden udelukkende kunne bestille lydbøger hjem på kassettebånd via et blindebibliotek – og kun hvis man var blind eller meget svagtseende – er lydbøger nu tilgængelige for alle via diverse forlag og tjenester.

Andre end blinde og synshandikappede har da også fået øjnene op (som man siger) for de mange muligheder i lydbøger. Og med den stigende efterspørgsel vokser markedet for digitale lydbøger, hvilket betyder, at der aldrig har været flere lydbøger af høj kvalitet på det danske marked som nu.

Lydbøger til afslappende hygge

Selv om du måske ikke er blind eller har et synshandikap, vil du stadig kunne have glæde af lydbøger. Man kan som travl fuldtidsarbejdende sagtens være så træt i hovedet, at man ikke orker at åbne en bog – og hvis man endelig gør, kan man kun læse i få minutter, førend bogstaverne flyder sammen og øjnene begynder at glide i. med en lydbog skal du blot læne dig tilbage og lade den dygtige oplæser om at stimulere din fantasi.

Når du først har vænnet dig til at skulle skabe dine indre billeder ud fra et auditivt indtryk, vil du opdage, at det fungerer mindst lige så godt som en traditionel læseoplevelse. Og du behøver ikke at skulle i boghandleren eller på biblioteket, når du er færdig med at ”læse” din lydbog – du henter simpelt hen blot en ny fra Politikenbooks’ store og velassorterede udvalg af lydbøger i den allerbedste kvalitet.

Med et abonnement på Politikenbooks har du adgang til et af de største udvalg af lydbøger på dansk. Se dem alle på politikenbooks.dk