Føler du egentlig, at du har brug for en psykolog?

Der findes mange myter om det at tage til en psykolog, og vi vil prøve i denne artikel at be- eller afkræfte nogle af dem, så du kan afgøre med dig selv, om du har brug for at søge psykolog-hjælp.

En af de mest omtalte myter er nok den, at det kun er “svage” mennesker, som har brug for en psykolog, og at man burde kunne håndtere ens problemer selv, hvis det kun foregår i hovedet på en.

For det første er sådan en betegnelsen som et “svagt” menneske meget udefinerbar, og man kan jo sige, at man i perioder af tilværelsen har mere overskud end andre.

Man tager jo ikke kun på hospitalet hver tredje gang, man brækker et ben – man tager på skadestuen hver gang.

Føler man, at man tumler med noget, som man ikke kan få bugt med, eller som man frygter, kan sætte sig som et større problem, så er det vores råd, at man søger hjælp med det samme.

På samme måde med ens brækkede ben, så skal man jo have behandling, ellers bliver det bare værre eller sætter sig som et kronisk problem, man burde have tilset tidligere i livet.

Så siger en myte også, at man kun skal besøge en psykolog over en kortere periode eller en enkelt gang i ens liv.

Nogle mennesker føler faktisk, de får gavn af at besøge en psykolog med jævne mellemrum, end når man bare går og rutter med noget bestemt, for det kan være en terapi-form, som når andre tager til massør eller lignende.

Nu kan det være svært at afgøre med sig selv, hvad der er galt med en, hvis man har et stort tankemylder, så en anden god anbefaling herfra skal lyde, at man sætter ord på disse tanker, eventuelt med ens egen læge, så man sammen kan finde ud af, om man skal have en henvisning til en psykolog.