Er løb ikke noget for dig? Gå dig slank i stedet

27 april 2019
Emilie Jacobsen
Er løb ikke noget for dig? Gå dig slank i stedet

Hvis du løber en tur en eller flere gange om ugen, vil du kunne forbrænde mange kalorier og dermed holde dig i form eller lige frem tabe dig. Men det er ikke alle, der holder af at løbe. For nogle kan det være for hårdt at løbe, for andre er det bare ikke den rigtige form for motion. I stedet for at løbe kan det være en god ide, at du går dig i form. Det kan du nemlig også sagtens gøre. Det er ikke lige så hårdt for din krop, og det er nemmere for dig at komme i gang, hvis du ikke har dyrket så meget motion tidligere. 

Faktisk kan du komme i god gåform på bare omkring en måned. Hvis du starter med hver anden dag at gå tre til fire kilometer i rask tempo. Det kan de fleste klare, selvom de ikke har dyrket motion før. Derudover er det også en god ide, at du laver noget styrketræning, så du kan styrke dine muskler. 

I uge to bør du gå fire til fem kilometer hver anden dag i raskt tempo og udføre styrkeøvelser. Når du kun går hver anden dag, har du mulighed for at hvile dig hver anden dag. Det gør det nemmere for dig at passe dine gårure ind i en travl hverdag. Du kan for eksempel begynde at gå på arbejde eller at gå lidt længere efter bussen. Du kan også gå en tur i frokostpausen, hvis du har svært ved at finde tid på andre tidspunkter. 

I uge tre og fire er du klar til at gå fem til seks kilometer hver anden dag. Derefter kan du fortsætte med at gå fem til seks kilometer hver anden dag for at holde dig i form. Du kan også gå længere ture, for eksempel vandreture, hvis du får smag for at vandre.