Hvad kendetegner et værtshus?
Det skal da gå helt galt, hvis du er bevæget dig ind på et værtshus, og du er i tvivl, om du var taget ind på en vuggestue.
Men meningen med, at man kan blive forvirret over, hvorvidt man er endt på et værtshus er, at der kan være en del overlap over de andre udskænkningssteder, man ellers kan finde her i landet.
Der findes jo blandt andet værtshuse, barer, pubber, diskoteker, caféer, drikkelaug, en kombinationer af disse og ej at forglemme de mange kælenavne, de ofte også bliver overdænget med.
Så derfor kan det måske være på sin plads at sige, hvad der kendetegner et rigtigt værtshus fremfor at vi forklarer, hvad forskellene er på disse (da det alligevel så også ville blive en alt for lang artikel).
Som udgangspunkt skelner man mellem de klassiske værtshuse og de brune værtshuse, hvor sidstnævnte nok er en lidt uddøende race.
Brune værtshuse er den slags, hvor man må ryge over det hele, hvor gardiner lugter af nikotin og har farve derefter, stamgæsterne har næsten fastforankrede pladser, og man skal ikke spørge efter noget spøjst sprut hos mutter på disken.
Den slags kan man finde ulækkert, men det har sin charme fra især en tid med arbejdsklassens virke.
De klassiske værtshuse har ofte afkroge, hvor man må ryge i. Man kan bestille mange værkværdigheder bag disken samt nogle gange drinks og mad.
Det er også disse steder, hvor man ikke ser skævt til, at at yngre og nyere klientel kommer til, som man måske skuler efter på de brune værtshuse og bagtaler, når de forlader stedet, fordi de forsøgte at betale med kort.
Skal du kun besøge ét enkelt værtshus på Amager i hele din levetid, så hersker der ingen tvivl om fra vores side, hvor vi vil anbefale, at du kigger hen. Du skal tage på amagerportvinstue.dk.
